Fra kursets hjemmeside:
Læringsmål:
Efter kurset vil den studerende kunne varetage kvalitetssikringen af digitale produkters brugervenlighed. Den studerende vil selvstændigt kunne gennemføre usability-tests, skrive testrapporter samt få et kendskab til den forskning og litteratur, som ligger bag.
Efter kurset vil den studerende:
* Kunne udpege og anvende de vigtigste begreber og metoder til analyse af brugerinteraktion med websider og - i mindre udstrækning - med mobile enheder.
* Kunne anvende kvantitative og kvalitative metoder til usabilityundersøgelser.
* Kunne promovere indførelsen af usability i organisationer.
* Kunne angive innovative usability krav og krav for opnåelse af universel tilgængelighed.
Fagligt indhold:
Følgende vil blive gennemgået under kurset:
Human factors psykologi, design guidelines, profilering af brugere, opgaveanalyse, heuristisk evaluering, indretning af usability laboratorium, testmetoder, interviewmetoder, brugervenlighed for handicappede, brugervenlighedsundersøgelser over internet, optagelser af brugernes øjenbevægelser, mobile interfaces, input på begrænsede tastaturer, budgettering af usabilityprojekter samt cost-benefit af usability m.m.
Litteratur:
Stone, D., Jarret, C., Woodroffe, M. & Minocha, S., (2005): User Interface Design and Evaluation. Morgan Kaufmann Publishers. Købes i Bogladen.
Videnskabelige artikler der kan downloades fra ITU (URL´s fra kursushjemmesiden).